På korets nordvæg i Sankt Peders Kirke hænger Valdemar Atterdag og dronning Helvig og kigger ned fra væggen. Det er kirkens mest kendte kalkmaleri, og det er langtfra det eneste. Her findes flere afdækkede kalkmalerier, bl.a. af den sjællandske kalkmaler Morten Maler, der har sat sit præg på kirkens indre. Det er lag på lag af Næstveds middelalderhistorie, bogstaveligt talt bevaret på væggene. At man har valgt at afdække malerierne vidner om en bevidsthed om fortiden — ikke som nostalgi, men som noget der fortjener at være synligt.
Kirken nævnes første gang i 1135, da Peder Bodilsen sammen med sin mor Bodil og brødrene Jørgen og Hemming skænkede familiens kirke i Næstved til oprettelse af et benediktinerkloster. Det siger noget om, hvor tidligt Næstved var etableret som by — i 1100-tallet var der allerede familier med ressourcer til at eje en kirke. Privatejede kirker var ikke usædvanlige i perioden, men det krævede rigdom og magt. At familien valgte at skænke den til et kloster vidner om den tætte forbindelse mellem verdslig og kirkelig magt i middelalderens Danmark. I middelalderen hørte kirken under Skovkloster, som i dag hedder Herlufsholm. I 1280 brændte kirken, men den blev genopført i en form, der gjorde den til et af Danmarks fornemste gotiske bygningsværker.
Som Sankt Peders Kirke fremstår i dag, er den fra omkring året 1375. Det er den gotiske stil i sin danske form — streng, men med detaljer, der viser ambition. Korpartiet er bemærkelsesværdigt ved sin udformning og sine fem høje vinduespartier mod øst. Det giver et lysindfald, der er usædvanligt for danske kirker fra perioden. Hertil kommer en rigt dekoreret nichemur, formodentligt den oprindelige baggrund for et præstesæde, hvilket er unikt i Danmark. Man skal ikke være arkitekt for at mærke, at her er noget særligt. At dette præstesæde ikke findes andre steder i landet gør kirken til mere end blot et lokalt monument — det er et sted, hvor arkitekturhistorikere kommer for at se noget, de ikke kan se andre steder.
Når man står i kirken, er det svært ikke at lade blikket falde på prædikestolen. Den er skåret af Lorentz Jørgensen fra Holbæk i 1671 og er kirkens mest iøjnefaldende inventar. Det er et bruskbarokt værk med syv fag med relieffer — en stil, der står i kontrast til kirkens gotiske arkitektur, men som vidner om, at kirken har været i brug gennem århundreder. Hver tid har tilføjet sine lag, og prædikestolen er renæssancens og barokkens bidrag til rummet. At man i 1671 valgte at investere i sådan et prangende stykke håndværk fortæller, at kirken stadig havde status og midler på det tidspunkt.
At Næstved har to store middelalderkirker — Sankt Peders og Sankt Mortens — kun ca. 200 meter fra hinanden i centrum, fortæller noget om byens betydning i middelalderen. Det var ikke hvilken som helst købstad, der havde råd til at bygge og vedligeholde kirker af den størrelse og kvalitet. I mange andre danske byer måtte man nøjes med én sognekirke. Her var der to, og begge i et format, der matcher det, man finder i langt større byer. Det siger noget om Næstveds økonomiske styrke i perioden — handelen, håndværket og forbindelserne til både klostre og kongemagt. Sankt Peders Kirke ligger som et historisk ankerpunkt midt i byen, et sted hvor bygningerne omkring har skiftet formål og udseende utallige gange, mens kirken har stået.
For den, der bor i Næstved, er Sankt Peders Kirke ikke nødvendigvis et sted, man tænker over til daglig. Men det er værd at gå derind — ikke som turist, men som en, der vil forstå lidt mere af det sted, man bor. Kalkmalerierne, korpartiet, prædikestolen — det er ikke bare kirkekunst, det er Næstveds historie i sten, træ og farve.
Stedets egen side: sct.pederskirke.dk