At Næstved har et slot med 1.000 malerier i baghaven siger noget om byens historiske vægt. Gavnø Slot ligger ved Karrebæk Fjord sydvest for byen og huser Nordeuropas største private malerisamling — herunder Danmarks største portrætsamling. Det er ikke hver provinsby, der kan trække på den slags kulturarv, men Gavnø har været knudepunkt for danske magthavere i over 800 år. Hvor andre byer må nøjes med en mindetavle eller et gadenavn, har vi et fungerende slot med intakte samlinger, der faktisk fortæller en sammenhængende historie om dansk magt og kultur.
Gården nævnes første gang allerede i 1205, da Valdemar 2. gav Sankt Peders Kloster i Næstved privilegier til stedet. Det placerer Gavnø i samme tidsalder som byens grundlæggelse — det er ikke et slot, der kom til senere, men en del af den oprindelige struktur, der gjorde Næstved til en by værd at investere i. I 1402 lod Dronning Margrete 1. opførelsen af et dominikaner nonnekloster på Gavnø begynde, og hovedbygningen fra denne periode — opført i årene 1402-1408 — danner stadig kernen i det slot, vi ser i dag. At en af Danmarks mest magtfulde regenter valgte netop dette sted til et kloster, vidner om, at området havde religiøs og politisk betydning langt ud over det lokale.
Slottet har udviklet sig gennem århundrederne, og hver udvidelse fortæller om skiftende magtcentre og økonomiske konjunkturer. Udvidelser i 1584, 1663 og 1682 afspejler perioder, hvor ejerne havde midler og ambitioner til at sætte deres præg på stedet. Men den største forvandling kom i 1755-1758, da slottet fik sit nuværende rokokopræg. Otto Tagesen greve Thott havde overtaget Gavnø i 1737 og stod bag fuldendelsen af det rokokointeriør og den malerisamling, der stadig kendetegner stedet. Rokoko var datidens udtryk for raffinement og europæisk dannelse — at denne stil fik sit danske hovedsæde så tæt på Næstved, siger noget om byens tilknytning til de kredse, der formede landets smag.
I dag drives Gavnø af Gavnø Fonden, som baron Axel Reedtz-Thott stiftede i 1961 med det formål at eje og bevare slot, park og de historiske samlinger. Baronesse Helle Reedtz-Thott er direktør for fonden, og Reedtz-Thott-familien har ejet Gavnø i over 300 år. Den langvarige ejerskabskontinuitet har muliggjort den konsekvente bevarelse af samlingerne — noget der kræver både ressourcer og engagement over generationer. Hvor mange herregårde er blevet opdelt, solgt eller omdannet til konferencecentre, står Gavnø som et eksempel på, hvordan privat forvaltning kan sikre kulturarv, når den organiseres gennem en fond.
Ud over malerisamlingen fremhæver mange besøgende Gavnø Slotskapel som noget særligt. Kapellet beskrives som Nordens mest farverige kirkerum, og det giver en oplevelse, der adskiller sig markant fra de mere afdæmpede kirker, man ellers møder i Danmark. Dansk kirkekunst er typisk præget af reformation og enkelhed, men her møder man en æstetik, der minder om sydeuropæiske traditioner. Det er den slags detaljer, der gør et besøg til andet end blot endnu et slot — her er lag på lag af æstetiske valg og historiske spor, der bryder med forestillingen om dansk nøgternhed.
Gavnø er også et gods i drift. De 2.300 hektar omfatter Vejløgård, Tinghøjgård og Sofusminde, og i en af baroniets bygninger ligger Danmarks eneste slotsbryggeri. Det er en påmindelse om, at gods som Gavnø ikke kun er kulturinstitutioner, men også aktive erhverv, der stadig former landskabet omkring Næstved. Bryggeri på et slot lyder måske som en turistattraktion, men det knytter an til en ældre tradition, hvor godser var selvforsynende økonomier med egne håndværk.
For os i Næstved er Gavnø både et lokalt vartegn og en forbindelse til landets centrale historie. Det er et sted, man måske tager for givet, fordi det altid har været der — men netop derfor kan det være værd at se nærmere på, hvad der faktisk gemmer sig bag muren ved fjorden.
Stedets egen side: gavnoe.dk