Der er kun ét museum i Danmark, hvor man kan opleve en fast udstilling af lægelige instrumenter præsenteret af kustoder med sundhedsfaglig baggrund — og det ligger i Næstved. Medicinsk-historisk Museum rummer en samling, der strækker sig helt tilbage til 1500-tallet, og kombinerer historiske instrumenter og apparaturer med et bibliotek på mere end 5.000 medicinske titler. At museet drives af frivillige giver det en særlig karakter, hvor faglig indsigt møder personligt engagement. Det er en konstellation, man ikke finder på de statslige museer, hvor fastansatte formidlere typisk har en humanistisk baggrund.
Museet har siden 1992 haft til huse i det tidligere Præstø Amts Sygehus, en bygning, der blev opført i 1817. I 2025 blev museet udvidet med netop denne historiske bygning, som er Danmarks ældste eksisterende og stadig fungerende sygehusbygning. Der er noget særligt ved at se medicinsk udstyr udstillet i de samme rammer, hvor patienter faktisk blev behandlet for over 200 år siden — væggene og rummene er selv en del af historien. Bygningen repræsenterer en tid, hvor amtssygehuse var rygraden i sundhedsvæsenet uden for København, og den fysiske bevarelse af sådan en institution er sjælden.
Formanden Jens Pagel, der arbejdede som overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Næstved Sygehus fra 1992 til 2010, repræsenterer den direkte forbindelse mellem nutidens sundhedsvæsen og museets historiske formidling. Det er denne type baggrund hos de frivillige, der gør museet til mere end en samling af genstande. Instrumenterne får perspektiv, når de vises af mennesker, der selv har arbejdet i faget og kan sætte udviklingen i relief af deres egne erfaringer. Man kan forestille sig samtaler i udstillingen, hvor besøgende møder formidlere, der kan fortælle ikke bare om historien, men om hvordan nogle af principperne stadig anvendes — eller hvorfor de blev forladt.
Museet er det eneste sygehus på Sjælland med et museum dedikeret til at vise den medicinsk-historiske udvikling. For Næstved siger det noget om byens rolle i regionens sundhedsvæsen — ikke bare i dag, men gennem generationer. Når man bevarer og formidler denne historie lokalt, bliver det tydeligt, hvordan behandling og pleje har udviklet sig fra simple redskaber til moderne medicin. Det er en fortælling, der på mange måder afspejler byens egen udvikling som et regionalt center. Andre byer har måske musealiseret deres købmandshistorie eller industrielle fortid; i Næstved er det sundhedsvæsenet, der får sin egen hukommelse.
Uden for bygningerne findes en urtehave anlagt i 2011 med lægeplanter. Haven blev oprindelig designet som rosenhave af havearkitekt C. Th. Sørensen, en af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekter, kendt for sit arbejde med både private haver og offentlige parker. At haven nu rummer lægeplanter skaber en forbindelse til den tid, hvor planternes helbredende egenskaber var grundlaget for meget behandling — før kemisk fremstillede lægemidler blev normen. Urtehaven fungerer som en levende udstilling, der ændrer sig med årstiderne og minder om, at medicin engang var dybt forbundet med naturen og årets gang.
Samlingen af instrumenter fra 1500-tallet og frem tegner et billede af, hvordan lægevidenskaben gradvist bevægede sig fra empiriske metoder og folkemedicin mod moderne videnskab. Nogle af instrumenterne kan virke primitive eller endda skræmmende set med nutidens øjne, men de repræsenterer alligevel vigtige skridt i forståelsen af menneskekroppen og sygdom. Biblioteket med over 5.000 medicinske titler supplerer genstandene med den teoretiske udvikling — bøgerne viser, hvordan viden blev dokumenteret og spredt mellem læger og hospitalsvæsener i en tid uden internet eller digitale databaser.
At museet eksisterer i en by som Næstved understreger, at medicinsk historie ikke kun hører hjemme i hovedstaden. De frivillige bag museet har skabt et sted, hvor lokal sundhedshistorie møder den bredere faglige udvikling. For den, der overvejer et besøg, er der tale om et museum, der ikke bare udstiller, men formidler — med den troværdighed, der følger af, at folk med reel faglig indsigt står bag. Det er også et eksempel på, hvordan frivilligt arbejde kan bære specialiseret kulturformidling, når engagementet kombineres med faglig ekspertise.
Stedets egen side: mhm-naestved.dk